Leder For abonnenter

Politiet under pres: Groteske udsættelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Tusind tak til jer i hjemmeplejen

Læserbrev: Min mor har igennem de sidste 15 år modtaget hjemmehjælp af hjemmehjælpen, der møder ind i Taps. Det er til stor glæde for både min mor og min far. Min far døde desværre ganske uventet for 14 dage siden, og jeg som datter og mine brødre er dybt taknemmelige for den støtte og hjælp, vi har fået og får til vores mor, der er afhængig af hjælp hele døgnet. Ydermere træder hjemmesygeplejen ind og yder sorgstøtte til vores mor. Det er så rørende og kærligt, at jeg ikke ved, hvordan jeg nogensinde kan vise dem min taknemmelighed. Mange steder i Danmark er hjemmehjælpen udskældt, og de får ofte i medierne "et hak i tuden". Ord som manglende omsorg og nærvær, dårlig struktur er blandt andet det man i medierne kan læse om. Men jeg må sige, at jeg er imponeret over den måde, de har været her for vores mor og for os alle midt i vores dybe sorg. Vores mor er kun 67 år og skleroseramt, og vores far nåede kun at blive 70 år. Han var i super god form og har passet vores mor i alle årerne, selvfølgelig med hjælp fra hjemmeplejen. De kærlige ord de søde SSH og SSA siger om at komme hos vores forældre er helt rørende. De har grædt med os og er så fantastiske. Ligeledes både visitator og sygeplejelederen. Vi takker alle for støtte og omsorg.

Annonce
Læserbrev

Må vi bede om et 'velfærdsløft' til by og vold

Læserbrev: Det er dejligt, at der alligevel bliver penge til at prioritere børn og ældre. Vores borgmester taler ligefrem om et "velfærdsløft". Der blev ellers truttet kraftigt i dommedagsbasunerne, og mange fik sig nogle søvnløse nætter over forslag til drabelige besparelser på de kommunale budgetter. Men der er trods alt temmelig mange fredericianere, der hverken er børn eller servicekrævende ældre. Vi vil gerne se, at tidligere byråds investeringer i en smukkere by ikke fortsat bliver misligholdt. Sådan tror jeg, at mange føler, men jeg kan jo ikke vide det! Der skal vand i vandrenden og vand i springvandene, og udgåede træer i byens gader skal erstattes. Nørreport skal have en overhaling, og der er andre ting i byen at tage fat på. Fredericia Vold - vores eneste internationale attraktion - skal kunne opleves som en fæstning, et historisk monument fra en kritisk tid i vores historie. Det virker forkert, at man fra Hugo Mathiessens Vej og til Nørreport ikke kan se voldgraven - man kunne lige så godt gå i en plantage i Midtjylland. Og at man et sted kan sidde på en bænk og glo ind i nogle træer, hvor der engang var udsigt over Lillebælt, latterliggør nærmest kommunens indsats for at pleje volden. Og så er der det gamle vandværk på volden nær Lillebælt. Byrådet burde gøre en dumhed god igen og tilbagekøbe bygningen og jævne den med jorden - den ligger på gud ved hvilket år som en skændsel. Prøv lige at kigge på de budgetter endnu engang - det er trods alt småpenge i det kommunale budget, der er tale om.

Læserbrev

Halloween og 5G. En observation af et samfunds selvdestruktion

Læserbrev: Så pyntes Vejle til halloween igen, og små piger og drenge kan for sjov få malet skudhuller i panden og få en god kriller i maven - eller måske årelang skræk i livet, når zombier og øksemordere sniger sig gennem folkemængden. Det er så engagerende og skægt og hører sig da til! Mig bekendt har kvantefysikken for længst slået fast, at alt er energi. Vibration, svingning, frekvens. Og vi interagerer energetisk med hinanden og alt omkring os. Forsøg udført af the HeartMath Institute har vist, at forsøgspersoner, der blev vist udvalgte billeder på en skærm, reagerede målbart kropsligt adækvat, inden billedet nåede at dukke synligt op på skærmen. Masuro Emotos forsøg med vand har vist, at der kan forme sig den smukkeste iskrystal - eller det modsatte, afhængig af påvirkningen, det bliver udsat for, som bare positivt eller negativt ladede ord. Forholdsmæssigt små grupper af mennesker, der i bevidst forbundet indsats fordyber sig i dybe følelser af taknemmelighed, enhed og kærlighed, f.eks. gennem koordineret bøn og meditation, har vist at kunne føre til en markant reduktion af vold og kriminalitet i et område. Tanker, følelser, ord og handlinger er ikke toldfri. Hvad forestiller man sig, en intens dyrkelse af zombier, blod, indvolde og død nærer og resonerer med? Er ”fejringen” heraf topmålet af afstumpet dekadence i en verden med så massiv, reel lidelse? Jeg forstår ikke den verden, jeg er en del af. Fraværet af forståelsen for det subtile og energetiske. Hele livets grundlag. Samme fravær, der finder det logisk, at den mad, der skal give os liv og næring kan dyrkes med gift – åh undskyld; planteværn - eller ved at undertvinge andre levende væsener en nådesløs, intensiv ”produktion”. Eller som kan finde på at udsætte børn og unge for massiv trådløs wifi-bestråling overalt, der hævdes ALT for svag til at kunne påvirke os, men som i den grad er en destruktiv energetisk påvirkning af især deres fine, meget mere sårbare hjerner og nervesystem under udvikling. Som professor i miljøundersøgelser ved universitetet i Albany, David O Carpenter, har sagt: ”De fleste forældre er fuldstændig uvidende om hele dette emne. De tror, at wifi i skoler er den mest fantastiske ting siden skiveskåret brød, for de har ingen forståelse for bekymringen.” Med både 5Gs og halloweens bevilgede, sanseløse friløb har jeg dog erkendt, at jeg kun kan observere og dokumentere, mens sølvpapir-jokes fyger med selvtilfreds hån.

Læserbrev

Kuppet i haveforeningen

Journalist Poul Bech, tidligere ved Fredericia Dagblad, men stadig i høj journalistisk vigør som pensionist, beskrev i et læserbrev i FD lørdag den 19. oktober slutforløbet på et årelangt forsøg på at få fældet et par høje træer på Haveforeningen af 1930's fælles strandareal, som ville give tre medlemmer med huse oven over arealet mulighed for at få deres eget lille behov opfyldt, uhindret udsigt ud over havn og bælt. Poul Bech har beskrevet selve det luskede forløb, der har den uafvendelige konsekvens, at området nu for altid bare vil være et ligegyldigt græsareal ud til stranden. Bestemmelser siger, at der ikke må plantes nyt på et sådant strandareal, og det kan vi så begræde, vi mange, der har boet her i talrige år, og som kan mindes, hvordan vores fælles område førhen havde en enestående atmosfære skabt naturligt af netop samspillet mellem gamle træer, buskadser og strand og vand. Her har forfatteren Cecil Bødker leget med søskende og områdets andre børn i 30-erne og 40-erne og sikkert fået lagt kim til sine spændende bøger for børn og unge, en fantasiens verden med sære steder og tider, hun kendte Sanddal og voksede op i en tid, hvor børn endnu havde en i dag ukendt frihed til at lege, fri for voksen kontrol og styring døgnet rundt og voksnes evige angst for, hvad der dog kan ske deres stakkels små - børn i dag får aldrig sådanne muligheder for gammeldags naturlig leg og naturlig udvikling i frit samspil med andre unger. Vores og kvarterets andre unger har i vores tid også kunnet løbe frit derned og haft muligheder, som ingen børn i andre parcelhuskvarterer har. De tre husejere med udsigt over bæltet er muligvis selv ofre for de mere nutidige muligheder for børneudfoldelse, hvert barn sit eget gode store værelse og uafbrudt opmærksomhed, lommepenge og dynger af legetøj - og skærme, hvor de evige konflikter udspilles i virtuelle rum. Modsat tider hvor konflikter foregik i det nære samspil i flokke af levende unger, til tider måske lidt hårdt, men aldrig med dødelig udgang - som i surrogatet, de populære computerspil. Symptomatisk for de tre udsigtsejeres forståelse af stedets betydning i den større sammenhæng og for vores gamle fællesskab er, at de på den tragikomiske generalforsamling i marts holdt taler med alle smukke hensigter om at selv at ville betale for en legeplads, det vil sige opstilling af legeredskaber på det nu åbne og pæne areal. Dels viste de ingen anelse om, at stedet før i tiden i sig selv var netop et herligt sted for ægte leg i stedet for at illudere by-legeplads med en vippe og gynge, dels burde juristen blandt dem have vidst, at kommunen slet ikke tillader opstilling af legeredskaber på arealet. En lille og for de fleste ligegyldig historie om en ny tids mentalitet og vores voksende opfattelse af natur som blot individuelt mål for ejerskab og økonomisk ragen til sig. For os ret så gamle et ganske andet tab, et tab af helt andre værdier!

Indland

Ugen starter tåget og vådt: Senere bliver der plads til solstrejf

Der er god grund til at køre ekstra forsigtigt til arbejde eller skole mandag morgen. For de fleste steder i landet starter denne uge ganske tåget ud. Sådan lyder meldingen fra Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen. - Det lægger tåget ud i det meste af Jylland og lokalt også i Nordsjælland, og den lave sigtbarhed kan fortsætte ud på formiddagen, siger hun. Der ligger en front over Østersøen, som trækker op over landet i løbet af mandagen. Og den kan give nogle timer med regn, som vil få tågen til at lette. Temperaturerne lægger sig mellem 10 og 14 grader. - Natten til tirsdag kan der stadig falde lidt regn, og vi kan ikke udelukke, at vi får tåge igen tirsdag morgen. Men det bliver ikke lige så udbredt, siger Anja Bodholdt. Der er dog gode nyheder i vente senere på ugen, hvis man håber på opholdsvejr og måske et par lune soltimer. Tirsdag kan det fortsat dryppe lidt rundt om i landet. Men det begynder at holde tørt op ad formiddagen, og i løbet af eftermiddagen klarer det op. Særligt i den sydlige og østlige del af landet. Temperaturerne rykker tirsdag et nøk opad til mellem 12 og 15 grader. - Resten af ugen ser faktisk ud til at ligge i det tørre hjørne, siger meteorologen. - Der kan fortsat komme lidt byger i Nordvestjylland, men i resten af landet ser det ud til at holde tørt. Og vi får også perioder med sol. - Alt i alt ser vejret ud til at blive noget bedre end den forgangne uge. Torsdag har potentiale til at blive ugens luneste dag, da temperaturerne lokalt vil kunne snige sig helt op på 16-17 grader. - Så der er altså ingen grund til at finde vinterjakker og -støvler frem endnu, siger Anja Bodholdt. /ritzau/

Læserbrev

Vi tager ansvar for socialområderne

Læserbrev: Det er altid sjovere at give gaver og sætte nye initiativer i gang. Det er når der skal spares og lukkes, det er svært og vi skal vise at vi tager ansvar. Kolding kommune er udfordret på økonomien og som byrådsmedlem er det vores ansvar at få det rettet op. Ansvarlige politikere skal i den kommende tid, stå sammen om at løse den store udfordring. Det kræver at opstramninger og besparelser og der skal tages svære beslutninger 21 af byrådets 25 medlemmer står bag 1.-behandling af budgettet. Et budget som skal være med til at rette op på økonomien. Det er svært at spare på børn, udsatte og handicappede - Særligt når man sidder i byrådet med en mission om at kæmpe for de mest udsatte borgere i Kolding kommune. Men det gøres ved at tage ansvar - og ikke ved bare at lukke øjnene og håbe det går over. Nogen byrådsmedlemmer har valgt stemme imod og at stå uden for forhandlingerne. Det betyder at man ikke har indflydelse på hvordan udfordringerne løses. Men vi når længst ved at stå sammen om at løse udfordringerne. Derfor håber vi at SF og Enhedslisten vil genoverveje og gå konstruktiv ind i opgaven, og hjælpe med at løse udfordringen. Meld jer ind i fællesskabet og vær med til at finde løsninger. Løb ikke fra ansvaret.

Læserbrev

Renovering. Der er ikke styr på sikkerheden på Moldevej

Læserbrev: Ud over, at det sædvanligvis er Søren Ahle Hansens stil altid at give lejerne skylden - hvad fik så direktøren i Østerbo til at sige til VAF (artikel i Vejle Amts Folkeblad 14. oktober, red.), "at beboerne i Gunhild Nielsens blok og nabo-blokken på Moldevej, i sin tid selv besluttede, at de ville blive boende, mens renoveringsarbejdet stod på". Når han ved, at det ikke passer? For det første har punktet aldrig været på valg. For det andet har Østerbo, år inden arbejdet gik i gang, besluttet: "Det er ikke alle, som skal genhuses, men beboerne i de opgange, der jf. helhedsplanen skal ombygges til tilgængelighedsboliger, er nødvendige at genhuse. Der vil blive afholdt et individuelt møde med hver af de beboere, som skal genhuses." På samme møde spørger en beboer: "Kan vi blive boende i de lejligheder, som kun skal renovere?" Østerbo svarer ”Ja, her skal man ikke genhuses”. Søren Ahle Hansen deltog selv i mødet. Det er sikkert sandt, at Østerbo har tre fuldtidsansatte medarbejdere siddende på et kontor til løbende at kvalitetstjekke det store renoveringsprojekt. De er kommet to gange i min lejlighed for at tjekke mig. Første gang var på baggrund af min henvendelse til dem, blandt andet angående en fejlhængt køkkendør, anden gang var for at tjekke, om jeg havde ryddet plads nok til håndværkerne. Østerbo fører ikke proaktivt tilsyn i lejlighederne, det overlader de til beboerne De har derfor heller ikke set de store åbenstående huller, Casa lavede i loftet fra lejlighederne til asbestoprydningen på loftet. De har heller ikke set den rekordstore mængde regnvand, der er trængt ned i den nye utildækket hulmursisolering, og de har ikke set hullerne i isoleringen omkring de nye døre og vinduer. Naturligvis så de ikke vore lyskontakter blive gemt bag en ny gipsvæg, fuldt bevidst. Østerbo har ikke set den svinesti, Casa efterlader os i, for hverken oprydning eller rengøring gider Casa bruge penge på, og det er nogle gange farligt. For et par dage siden havde vi et kraftigt blæsevejr, og det var for mange af os en uhyggelig oplevelse, På stilladset blæste plader, bjælker og andet rundt eller faldt ned. En stor plade landede få centimeter fra naboens vindue. Det var et rent held, vi ikke fik noget blæst ind gennem vinduerne. Falck kunne ikke hjælpe, fordi de mente, det var for farligt at rydde stilladser i det vejr. Østerbo ved godt, vi aldrig kan være sikre på, vi kan komme ind i eller forlade, lejligheden, fordi Casas låse svigter, men de vælger ikke at gøre noget ved det. Det er muligt, at de fejl, Gunhild Nielsen nævner, er fejl, man uvilkårligt oplever. Men asbest, isolering, sikkerhed, nøgler med videre er noget, man skal have styr på. Også når man bruger billig, ufaglært udenlandsk arbejdskraft med en anden kultur og byggeskik. Dette er ikke en kritik af arbejdskraften, men af byggeledelsen og tilsynet.

Læserbrev

Støjplage. Renoveringsarbejde i Moldeparken larmer

Læserbrev: Støjplager ved tidligere renovering af køkkener og bad i Moldeparken havde fået mange beboere til at stille spørgsmål ved arbejdstiderne ved det nye projekt med renovering. Ved opstart af renovering her på Moldevej havde Østerbo derfor opstillet et kriterie, der sagde at arbejdstiden var kl. 7 til 17 mandag til fredag. Intet weekendarbejde. Af hensyn til os beboere. Det var jo rigtig fint gjort af Østerbo. Hvad er det så i den sætning, som Casa, Kingo og de andre entreprenører IKKE forstår? Stort set fra start i den første blok er der blevet startet på arbejde allerede lidt over kl. 6 om morgenen, hvor polske arbejdere er "myldret" ind i lejlighederne og til efter 17.00 om eftermiddagen! Nu spørger jeg/vi så: Hvor blev Østerbo af i den proces med hensyn at holde fast i deres eget kriterie? Forleden kom et opslag op i vores opgang om weekendarbejde den 26.-27. oktober! På forespørgsel om, hvorfor vi skulle finde os i det, var svaret, at håndværkerne som udgangspunkt ikke måtte arbejde i weekenden uden at spørge om lov, men det kan vi så konstatere, at de får lov til meget tit, for i lang tid har man arbejdet om lørdagen på blok 5 (uden at de er bagefter tidsplanen). Fordi der skal støbes noget inde i lejlighederne, og det skal tørre. Jamen kan man så ikke bare vælge at støbe om fredagen? Så har det oven i købet to dage til at tørre i, og vi har ro i weekenden. For godt nok arbejder de i en blok, hvor der ikke er nogen beboere, men det støjer jo stadig, så det generer os i de andre blokke! Hvorfor giver Østerbo dem alligevel og stadig lov til at arbejde i weekenden, når de ved, hvor frustrerede vi beboere er – så meget at håndværkere endda er blevet truet på livet? Lærer man slet ikke noget af det? Er hensynet til os beboere blevet helt lige meget? For os er det lige meget, om der kommer et varsel op i opgangen om weekendarbejde! Vi vil have ro i weekenden! Der er larm nok til hverdag.

Læserbrev For abonnenter

Den opskrift er jo lige Trelde Skov, som den er nu!

Læserbrev: "Skovdrift er et vigtigt redskab i kampen for bedre klima og biodiversitet. Den nye bog Klimaskoven vil gøre op med fordomme og misforståelser." Dette er et citat fra "Skovdyrkeren" nr. 63 fra oktober 2019. I artiklen står bl.a.: "Hidtil har debatten desværre i høj grad været kendetegnet af følelser og politiske holdninger mere end fakta, viden og forståelse for, hvordan aktiv skovdrift kan løse et alvorligt problem." "Ifølge forfatterne håndteres klimaudfordringer og reduktion af CO2-belastningen bedst gennem udvikling af såkaldte klimaskove. Klimaskove udmærker sig blandt andet ved både at være bæredygtige og have en høj vækst og variation af træer, som sikrer en høj binding af CO2, ligesom biodiversiteten sikres bedst muligt." "... der er arbejdet meget med at sikre, at bogens argumenter er velunderbyggede og saglige." 189 kr. i boghandelen. Den opskrift er jo lige Trelde Skov, som den er nu! Det har hidtil været svært at oplyse Danmarks Naturfredningsforening og få den til at tage en diskussion på ovenstående synsvinkel. Danmarks Naturfredningsforening er ikke vildt begejstrede for at medgive, at der er andre og bedre veje end totalitær fredning og kontrol. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur.

Kommentar For abonnenter

Pigen fra Egtved er garanteret eddikesur!

Jeg troede egentlig, at politikerne i Vejle Byråd var klogere end som så. Men nu har de for andet år i træk sagt nej til Egtvedpigen, en af egnens ellers helt store klenodier. De har vendt hende ryggen og givet hende den kolde skulder. Ingen varme hænder her. Og her går man og siger, at man skal løfte omsorgen for kommunens ældre, og så behandler man en næsten 3600 år gammel dame på den mådeT Jamen, hvad er der dog sket, spørger du sikkert lettere nysgerrigt. Jo, Vejle Kommune har igen lavet et budget, hvor der ikke er sat penge af til et besøgscenter ved Egtvedpigens grav. Det er ellers voldsomt tiltrængt, skulle vi hilse og sige fra lokalråd og andre i området. Og timingen ville lige nu være helt perfekt. I 2021 kan man fejre 100-året for udgravningen af Egtvedpigens grav. Og kunne det gøres bedre end ved samtidig at indvie et besøgscenter. Jeg synes Egtvedpigen skulle tage bussen ind til Vejle og besøge kulturens Dan og slå i bordet og sige: ”Nu er det nok – hit med nogle skillinger. Sådan behandler man ikke en gammel kone!” Og vi har jo masser af skillinger i Vejle. De vælter stort set op af jorden – i hvert fald på Uhrhøj, hvor man i skrivende stund har passeret fundet af 2000 sølvmønter, og nu er der også dukket mønter af guld op. Og alle ved, at alene ordet ”guld” kan skabe guldfeber. Så mon ikke museet skulle overveje at overvåge området i de nærmeste uger. Hvem kunne ikke bruge lidt guld. Men det bliver mere og mere interessant at få forsket i, hvad der ligger bag den store skat. Hvorfor har en lokal rigmand dengang gravet formuen ned i jorden ved Uhrhøj bakke? Som jeg engang har skrevet, så var det sikkert for at undgå datidens skattevæsen. Jeg har tidligere brugt billedet af de to herlige snobber fra whiskybæltet nord for København, Poul og Fritz. Og det faldt mig igen ind, da jeg læste, om det forliste projekt med at skabe en offentlig strand i Brejning. Det faldt til jorden, da beboerne i liebhaverbyggeriet, Kellershus, også kaldet det gamle Mandshjem, blankt afviste, at deres udsigt skulle generes af en offentlig strand. - Jamen, søde Poul, måske vi ville komme til at se på nogle af de der fattige. - Nej du godeste, søde Fritz. Det går da slet ikke. Jeg får det helt skidt. Tilbage står en kommune og en del af lokalbefolkningen med et kuldsejlet projekt, som der ellers var skudt mange penge og en hel del energi i. Selvom det har været efterårsferie, så har det været en aktiv uge, skal jeg hilse og sige. Alle andre har dog holdt ferie, mens vi er nogle tapre få, der har holdt det hele i gang og samtidig skrevet om det. Som føromtalt, så vil det ingen ende tage med, hvad der findes af mønter. Det var også ugen, hvor Vejle Kommune ved en domstol blev kendt erstatningspligtig for nogle forsømmelser tilbage i 80´erne. Manglende indgriben betød, at Jytte Jensen blev udsat for seksuelt misbrug af faderen. I dag erkender alle, at der dengang skete fejl på fejl. Men kan en kommune så lang tid efter gøres ansvarlig? Ja, mente retten. Blandt andet fordi nogle af de skader, som misbruget har ført med sig, først viste sig langt senere i Jyttes voksenliv. Senere i dag mødes Vejle Kommunes økonomiudvalg, inden en længere kommunal rejse, for at tage stilling til, om man skal anke. Det vil Kommunernes Landsforening sikkert presse på for, at man skal gøre, da man frygter en lavine af sager. Men en offentlig myndighed skal også have mod nok til at sige, at her er tale om mennesker, der allerede har lidt nok, og man derfor undlader at anke sagen. Kommuner skal ikke kun styres af kold jura, men også af et hensyn til mennesker. Sker det, tager jeg hatten af for kommunen. Fortsat god søndag.

Læserbrev

Et kup i Sanddal

Læserbrev: Selv om der efterhånden er gået en rum tid, er der stadig mange beboere i Sanddal, der ikke kan glemme, hvad der skete på den ordinære generalforsamling i Sanddal Haveforening af 1930 tilbage i slutningen af marts. Her blev de vidne til ikke mindre end et regulært kup. Haveforeningen tager sig af pleje og vedligeholdelse af stier, skrænt og strandareal. De 52 medlemmer er fordelt på Carl Roses Vej, Kampmannsvej, Sauersvej, Sanddalvej, Fredericiavej og den lille Sanddal Strandsti. Nogle få beboere på strandstien har i flere år forsøgt at få lov at fælde træer på fællesarealet, fordi de generede deres havudsigt. Hver gang er forslaget blevet nedstemt på generalforsamlingen. Et af husene fældede for tre år siden et par træer i den tro, at de stod på deres areal. De gjorde de ikke. Sagen endte i retten, og grundejeren måtte betale en erstatning til foreningen på ca. 100.000 kr. Andre træer på fællesarealet er der blevet hamret søm i, ligesom tre træer med en motorsav fik skåret en ring rundt om barken for at få dem til at visne. Godt tre uger før generalforsamlingen i marts blev dagsorden udsendt, og heraf fremgik det, at der ikke var indkommet forslag. Ingen tænkte nærmere over, at vedtægterne tillader, at forslag først kan indsendes kun otte dage før. Den mulighed udnyttede et par af beboerne på Sanddal Strandsti. De udarbejdede et forslag om at fjerne de sidste træer på skråningen, og det blev personligt lagt i formandens postkasse præcis otte dage før. Formanden nåede kun at alarmere et par medlemmer. I forvejen har generalforsamlinger aldrig været noget tilløbsstykke i foreningen, så kun en snes medlemmer mødte op i Erritsø Hallen. Dirigenten indledte mødet med at fortælle, at der efter udsendelsen af dagsorden lovligt var indkommet et forslag om træfældning. Medlemmerne skulle altså stemme om et forslag, som de ikke havde set på skrift. Normalt ville forslaget blive nedstemt, som det var sket så ofte før. Magtforholdet var da 15 mod 4 i træernes favør. Men ved afstemningen chokerede forslagsstilleren forsamlingen, da han lagde ikke færre end 18 fuldmagter på bordet. Fuldmagterne var blevet indhentet i dagene før hos medlemmer, der var ligeglade eller var tilhænger af træfældning. Forslagsstilleren forsvarede sig med, at der i vedtægterne intet står om fuldmagter, og når det ikke er ulovligt, må det altså være lovligt! Dermed var kuppet en realitet. Forslaget blev vedtaget med 22 mod 15 stemmer. Et par medlemmer forlod generalforsamlingen i vrede – og efterfølgende nedlagde alle fem bestyrelsesmedlemmer deres poster. Der blev valgt en ny bestyrelse med beboere fra forslags-gruppen. Til ny formand blev valgt advokat Mads Thejl Hansen, der også er kendt som klummeskribent i Fredericia Dagblad. Kuppet blev ført ud i livet allerede næste morgen, hvor anlægsgartnerfirmaet Tefax mødte frem med motorsave. Nogle få dage efter generalforsamlingen indsendte en beboer et læserbrev til Fredericia Dagblad om, hvad der var sket, men læserbrevet kom af uransagelige grunde aldrig i avisen. Jeg blev i sommer bekendt med sagen under et middagsselskab i Sanddal. Jeg og flere medlemmer fra den afgående bestyrelse, har i flere måneder forsøgt at få avisen til at skrive om denne helt usædvanlige historie. Men det er ikke lykkedes.

Debat

Debat: Vi skal hver især tage ansvaret for en ny og bedre tone i det offentlige rum

Der er noget galt med den samtale, vi har med hinanden i det offentlige rum – og i særdeleshed i den digitale udgave af det offentlige rum. De daglige digitale medievaner, som de fleste danskere har, består af en blanding af nyheder fra vores foretrukne nyhedssites og -apps og en tur eller tre forbi sociale platforme som Facebook, Instagram og Twitter. Hertil kommer måske et par YouTube-videoer og en række klik på nogle mere nicheprægede platforme, der imødekommer vores særlige interesser – om det så er sport, boligindretning eller et band, vi er særligt glade for. På overfladen ligner dette en fuldt ud forsvarlig kombination af journalistik, socialisering, underholdning og hobbyplejning. Men stort set hver eneste digitale platform, vi befinder os på, er akkompagneret af muligheden for, at vi kan kommunikere med hinanden. Som alle ved, er hovedreglen ikke ligefrem, at vi adresserer hinandens digitale avatarer pænt og høfligt. Tværtimod er hovedreglen, at vi reducerer hinanden til stærkt forsimplede arketyper, som ikke er rigtige mennesker, og som vi i stigende grad irettesætter, belærer og ligefrem ydmyger og mobber i fuld offentlighed. Vi lever i en ny æra, hvor grovheder og destruktiv adfærd stortrives. En af forklaringerne er, at det digitale parallelunivers har gjort alting til identitetsmarkører, som også lever videre i den analoge verden. Lynhurtigt har vi lært at dømme hinanden ud fra de nyhedsmedier, vi hver især foretrækker. Ud fra vores hobbyer og kulturelle præferencer. Ud fra de partier, vi stemmer på, tøjet, vi iklæder os, og jobbet, vi bestrider til hverdag. Algoritmerne sørger som bekendt for, at vi primært konfronteres med indhold, der bekræfter vores eksisterende livssyn. Selv når vi ser ting, der er oprivende, er det ofte ting, der er målrettet lige præcis os, fordi selv vores arrigskab matcher den personlighed, som algoritmerne har afluret, at vi har. Virksomhederne bag netop algoritmerne bærer et stort ansvar i forhold til samfundsudviklingen, men de kommer ikke frivilligt til at ændre adfærd. Tilsvarende kan man påpege, hvordan landets journalister og redaktører foretrækker sensationshistorierne over de opbyggelige fortællinger, men hvor gerne de end ville efterleve højere publicistiske idealer, føler de sig tvunget til at imødekomme den nye æras krav. Hvad angår politikerne, har de generelt så svært ved at begribe udfordringens omfang, at det heller ikke give mening at vente på, at de får gennemtrumfet de love og reguleringer, der kunne skubbe alting i en bedre retning. Derfor er vi nødt til selv at tage ansvar. Hvis vi alle hver især gør, hvad vi kan for at forbedre den offentlige diskurs – især på de sociale og digitale platforme – kan vi bygge en bevægelse op fra bunden, som vil påvirke både teknologigiganterne, journalisterne og politikerne. Det, vi ikke var opmærksomme på, da vi i begejstrede hobetal kastede os over det 21. århundredes kommunikationsplatforme, er, at de rent teknisk trives bedre, når vi er i konflikt med hinanden, end når vi medmenneskeligt prøver at lytte og nå ind til hinanden. Teknologigiganterne er i praksis nogle af de mest ultraliberalistiske virksomheder, verden nogensinde har oplevet. Bag enhver ambition om at styrke de menneskelige forbindelseslinjer, ligger en intens profitmaksimering, som er kombineret med erkendelsen af, at der trækkes mange flere forbindelseslinjer til andre mennesker, når konflikt, sensationalisme og clickbait er i højsædet. Men det er ikke ensbetydende med, at vi absolut behøver at praktisere den konfliktfyldte adfærd. I hver eneste interaktion med et andet menneske har vi altid muligheden for at vælge den positive, lyttende og næstekærlige tilgang frem for den negative, overfusende og selvophøjende tilgang. Uanset om det er i kommentarsporet på YouTube, i supermarkedet blandt fremmede mennesker eller til den årlige fætter-kusine-fest. Både hver især og i fællesskab, bør vi melde ud, at det ganske enkelt ikke er godt nok, at den offentlige diskurs køres i sænk af profithungrende teknologigiganter, desperate journalister og vildfarne politikere. Dette er hermed en opfordring til, at alle, der læser disse ord, fremover vil vælge næstekærligheden frem for foragten. Den positive nysgerrighed frem for den negative fordomsfuldhed. Den tålmodige lytning frem for den ydmygende fremturen. I forhold til miljøet er der særligt i år blevet skabt et momentum blandt både borgere, politikere og virksomheder, som netop er opstået nedefra-og-op. Tiden er inde til at frembringe et tilsvarende momentum i forhold til måden, vi taler til hinanden på. Det er lige så afgørende i vores kamp for at skabe en bedre verden til vores børn og børnebørn.

Læserbrev For abonnenter

Skovejer om Miljøstyrelsen: Dette giver et klart billede af en højt profileret institution, der ikke sætter sig ind i opgaven

Læserbrev: På Fredningsnævnets møde 23. september mod Trelde Skov var Miljøstyrelsens indlæg forbavsende! Rasmus Andreasen starter med rammerne for det, Miljøstyrelsen skal tage stilling til: budgettet for fredningsforslaget. Han bemærker/vægter ikke, at ejer- og brugsret fratages lodsejerne, der skal tildeles under 40 pct. af nuværende værdi - det er kun de få linjer, Rasmus Andreasen skal stå på mål for! De manglende fremtids-beregninger ser han heller ikke. Men der er en tilkendegivelse af, at fredningsforslaget sikkert er i orden, når DN og Fredericia Kommune står bag. Fredningsforslagets gummiparagraffer blev ikke sammenlignet med skovlov og nuværende fredskovspligt! Rasmus Andreasen kom dog med en undren over cykelforbud på trampestien, og at "bræmme af urørt skov er godt for kyst-erosionen" (?) Dette giver et klart billede af en højt profileret institution, der ikke sætter sig ind i opgaven. Cykelstier væk fra sårbare områder er slet ikke ny praksis, og Rasmus Andreasen siger i sit indlæg, at Miljøstyrelsen er rådgivende! Miljøstyrelsen reducerer sig til et bevidstløst stempel, fredningsforslag nu engang skal have for at komme videre! Efter mødet spurgte jeg Rasmus Andreasen, om ikke han var bange for folks vilje til at skabe natur, når der f.eks. stod i Landbrugsavisen, at en lille menneskeskabt oase blev til en strid mellem ejeren og DN? Rasmus Andreasen svarede ikke som upartisk embedsmand, at de tog stilling fra sag til sag. Nej, han svarede: "Vi er godt nok lidt bekymrede..."! Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur.

Læserbrev

Folkeskov i Kolding Kommune

Læserbrev: En ny Folkeskov i boligområde ved Eltang er på vej. Der sker efter Kolding Kommune på opfordring fra SF har fået tildelt midler fra Danmark Planter Træer til rejsning af en Folkeskov. Skov er nemlig det mest effektive middel til at fjerne CO2 fra atmosfæren og er ifølge FN’s klimapanel en helt central del af klimaløsningen. Tørke, hedebølger, skybrud. Som den første generation mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne, og der er hårdt brug for, at vi får gjort noget ved problemet nu. Men skal vi kunne løse udfordringerne, er det ikke nok kun at reducere vores udledning af CO2. Vi skal have trukket CO2 ud af luften, og det kan skovene hjælpe os med. Efter opfordring fra SF-Kolding sendte Kolding Kommune en ansøgning til landsindsamlingen "Danmark planter træer" som blev afholdt af TV2 og Danmarks Naturfredningsfredning den 14. september. Der blev indmeldt et areal i det nye boligområde syd for Eltang. I helhedsplanen for området er et 2,5 ha stort areal udpeget til skovrejsning, fordi området rummer fortidsminder, og en udgravning inden eventuel bebyggelse vil være dyr at gennemføre. Ansøgningen om at få doneret træer til den nye Folkeskov er udarbejdet i samarbejde med Eltang Centralskole og Eltang Lokalråd, som nu går i gang med at udarbejde en nærmere plan for arealet – hvor skal der være skov, stier, faciliteter til rekreative formål og undervisningsformål osv. Når vi i Kolding Kommune arbejder med FN’s 17 Verdensmål er det oplagt, at vi også byder os, til når chancerne er der - og her var der en mulighed, hvor både klimaet, naturen og folk får glæde af en lidt mere grøn og bedre verden.

Læserbrev

Kære Pleje bliver i Kolding Kommune

Læserbrev: JydskeVestkysten bringer i Kolding sektionen fredag den 18. oktober et læserbrev fra en Sabrina Schrøder og ”Kære Pleje-teamet” i Horsens, om forhold i Fredericia. Læserbrevet kan let misforstås, og man kan tro det handler om Kolding. Særligt fordi det bringes på Kolding-siderne. Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at Kære Pleje bliver i Kolding Kommune, og der er ingen grund til bekymring blandt de mange tilfredse mennesker, der får hjemmehjælp fra Kære Pleje. Den private hjemmehjælp i Kolding Kommune har netop været i udbud. Det skal den efter en årrække. Kære Pleje og Svane Service vandt udbuddet og fortætter med uændret at leverer hjemmehjælp. Det har været vigtigt for mig og hele seniorudvalget, at der er så meget stabilitet om hjemmehjælpen som muligt. Vi har netop haft en seksårig periode uden problemer, og vi har en klar forventning om, at det også vil være tilfældet i den kommende periode. For at opnå dette, har vi lagt større vægt på kvalitet frem for økonomi. Læserbrevet omtaler også, at der skal spares på hjemmehjælpen, det er heller ikke tilfældet i Kolding Kommune. Som nævnt har vi lagt vægt på kvalitet frem for økonomi, og det er kun to år siden, at vi i Kolding Kommune fik afsat ekstra 90 millioner kr. til hjemmehjælpen over fire år. Derudover justeres seniorudvalgets budget årligt for det stigende antal ældre medborgere. Tak til Kære Pleje og Svane Service for godt samarbejde, jeg glæder mig over det fortsætter.