Fredericia

Nyt motionsområde på vej: Snup et par mavebøjninger ved sundhedshuset

Kompan er leverandør på det nye motionsområde foran sundhedshuset, og virksomheden har tidligere lavet områder i denne stil. Illustration: Kompan
Et nyt motionsområde bag sundhedshuset er blevet vedtaget af byrådet.
Annonce

Fredericia: Snup et par mavebøjninger eller armstrækkere, når du skal forbi Fredericia Sundhedshus.

Det bliver en ny mulighed på pladsen bag den grå bygning, hvor der bygges et nyt aktivitetsområde med motionsredskaber. På mandagens byrådsmøde sagde politikerne ja til at bruge 500.000 kroner på projekt Active Living.

Virksomheden Kompan bliver leverandør og har givet et bud på, hvordan området kan se ud.

- Både sundhedshusets brugere og motionisterne, der færdes ved Østerstrand, kan få glæde af området, sagde Venstres byrådsmedlem Christian Jørgensen, der har arbejdet med sagen i demokrati- og borgerudvalget.

Pengene blev afsat i 2018-budgettet, og målet med Active Living-projektet var her at integrere fysisk aktivitet i hverdagen for fredericianerne. Da byrådet vedtog det konkrete projekt mandag, blev pengene rent teknisk flyttes fra service til anlægskontoen.

Sundhedsudvalget har også arbejdet med i projektet, og formand Susanne Eilersen (DF) har store forventninger til det.

- Vi håber, det bliver det første af flere projekter rundt omkring i byrummet, så man slet ikke kan lade være med at motionere, når man er ude for at gå en tur, sagde hun ved byrådsmødet.

Anlægget opføres snarest muligt, men en endelig tidsplan ligger endnu ikke fast.

Bagsiden af sundhedshuset får et nyt motionsområde, som kan tiltrække både sundhedshusets brugere og motionister fra Østerstrand. Foto: Fredericia Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Udebaneforholdene på Monjasa Park udgør en sikkerhedsrisiko: Kan ikke holde fans adskilt

Annonce
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år. Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler. Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af. Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling. Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen. I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på. Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev. Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling. Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med. Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn. Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.