Fredericia

Afløser på plads: Meny får ny købmand fra Struer

Morten Birkebæk, der i tre år har været købmand i Struer, bliver ny købmand i Meny i Fredericia. Han starter senest 1. november. Arkivfoto: A.P. Christensen
Dagrofa har ansat 41-årige Morten Birkebæk, som købmand for Meny i Fredericia. Han starter senest 1. november.
Annonce

Fredericia: Manden, der fremover skal stå i spidsen for Meny i Fredericia, er fundet. Dagrofa, som ejer supermarkedskæden Meny, sætter den 41-årige købmand Morten Birkebæk i spidsen for holdet i Fredericia.

- Jeg har altid drømt om at være med til at starte en ny butik, så det er en gave at få lov til at være med til at udvikle en næsten ny butik. Jeg glæder mig meget til at starte, siger Morten Birkebæk.

Købmanden, der har arbejdet i butik i 24 år, viste også interesse for jobbet som købmand, sidst stillingen var ledig. Dengang blev supermarkedets første købmand, Henrik Eriksen, ansat. Han fratrådte stillingen midt i august kun et halvt år efter åbningen af butikken.

Morten Birkebæk kommer fra Meny i Struer, hvor han har været købmand i tre år. Han bor i dag i Aulum mellem Herning og Holstebro, men flytter til Fredericia, når han har fundet en bolig her. Den nye købmand starter i Fredericia senest den 1. november, da han skal overdrage sin nuværende forretning.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
FC Fredericia

Udebaneforholdene på Monjasa Park udgør en sikkerhedsrisiko: Kan ikke holde fans adskilt

Annonce
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år. Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler. Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af. Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling. Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen. I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på. Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev. Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling. Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med. Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn. Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.